Michael Magambo

Michaels far døde, da Michael var ganske ung, og han måtte hutle sig igennem sin highschool. Her begyndte han at tegne portrætter, og det lykkes ham faktisk at forsørge sig selv igennem tre år på highschool ved at tegne for venner og bekendte. Hans lærer, der var ung og entusiastisk, så også hans talent og bad ham om at passe skolens art-room. Det betød, at han fik nøglen til rummet, hvor der var både staffeli og materialer, og om aftenen, når alt var mørkt, tog han ind på skolen og malede.
Da han var færdig med skolen, drev han rundt og lavede ikke rigtig noget – eller rettere det, han lavede, var noget skidt. Han røg ud i lidt misbrug, og når man spørger ham i dag, ved han ikke, hvor det var endt, hvis ikke han havde mødt en af sine venner, som var ved at lave en kunstudstilling. Vennen inviterede ham til at udstille et par billeder også, og derfra tog alting fart. Han blev optaget på den lokale kunstskole, og efter få år der blev han tilbudt et job som lærer.
I dag er han 31 år og bor i Kisumu sammen med sin kone og deres fire børn. Han underviser stadig og har faktisk været lærer for flere af de helt unge kunstnere i PostArt Kisumu.